Mest populære ydelser
Der findes flere former for fuldmagter: Almindelig fuldmagt, generalfuldmagt, fremtidsfuldmagt, stillingsfuldmagt, skiftefuldmagt osv.
En fuldmagt, er et juridisk dokument hvori en udvalgt person, her kaldet en fuldmægtig, givet tilladelse til, at træffe beslutninger på vegne af fuldmagtsgiver, altså den der afgiver fuldmagten. Fuldmagten udstedes oftest til en person man har tillid til, såsom nær familie eller ven og oprettes typisk af praktiske årsager, dog skal man være fyldt 18 år og fortsat være i stand til at tage fornuftige beslutninger og forstå konsekvenserne heraf. Den kan altså ikke oprettes, hvis man først er blevet dement, ligger i koma eller lign.
Alt afhængigt af hvad det er for en slags fuldmagt der skal udstedes, skal personen der udvælges som fuldmægtig passe til opgaven. Altså hvis det blot er en fuldmagt til at hente en pakke på posthuset eller lignende, er det knapt så relevant hvem der vælges, som hvis det er en fuldmagt til at varetage alle fuldmagtsgivers økonomiske forhold. Vælg derfor altid en person du har tillid til.
Inden man opretter en fuldmagt er det vigtigt at sætte sig ind i hvilken type af fuldmagt der er behov for. Er det en fuldmagt til at fuldmagtshaver kan hente al post for dig på posthuset eller er det en fuldmagt, hvor 1 person, på arvingernes vegne, skal repræsentere de øvrige arvinger i forbindelse med et skifte.
Fuldmagt: Gives i bestemt situation, enten som engangsfuldmagt, f.eks. at hente én pakke på posthuset eller til bestemte situationer generelt, f.eks. hver gang der skal hentes post på posthuset.
Generalfuldmagt: Gives til en bestemt person, som f.eks. skal varetage alle personlige og/eller økonomiske forhold, selvom man ikke selv er ude af stand til dette, f.eks. hvis man skal på en længere ferie eller på et længerevarende hospitalsophold.
Fremtidsfuldmagt: Gives til en eller flere personer, som man ønske skal varetage ens personlige og/eller økonomiske forhold og eventuelle virksomhedsmæssige forhold i fremtiden, såfremt man måtte blive dement, lægge i koma eller lignende.
Stillingsfuldmagt: Typisk et dokument der oprettes i forbindelse med et ansættelsesforhold, hvor en ansat skal kunne agere som fuldmægtig på virksomhedens vegne.
Skiftefuldmagt: Hvis en enkelt arving skal repræsentere de øvrige arvinger i forbindelse med et skifte, skal der oprettes en skiftefuldmagt. Typisk gives denne til en advokat eller lignende, som hjælper afdødes efterladte.
Bankfuldmagt: Hvis man f.eks. er enlig, vil det altid være en god idé at have en bankfuldmagt, da den fuldmægtige i så fald kan tiltræde, såfremt du har brug for det i en periode, f.eks. ved indlæggelse, ferie eller lignende. Oftest kan dette dokument indhentes i egen bank.
En regulær fuldmagt, altså ikke en fremtidsfuldmagt, træder typisk i kraft, når den er underskrevet af fuldmagtsgiver. Det skal dog understreges, at fuldmagtsgiver ikke fratages retten til at varetage sine egne opgaver. Fuldmagten er en slags “tillæg”.
Der findes flere former for fuldmagter: Almindelig fuldmagt, generalfuldmagt, fremtidsfuldmagt, stillingsfuldmagt, skiftefuldmagt osv.
Få et gratis juridisk tjekMedlemspris:
895
kr.
En fuldmagt, er et juridisk dokument hvori en udvalgt person, her kaldet en fuldmægtig, givet tilladelse til, at træffe beslutninger på vegne af fuldmagtsgiver, altså den der afgiver fuldmagten. Fuldmagten udstedes oftest til en person man har tillid til, såsom nær familie eller ven og oprettes typisk af praktiske årsager, dog skal man være fyldt 18 år og fortsat være i stand til at tage fornuftige beslutninger og forstå konsekvenserne heraf. Den kan altså ikke oprettes, hvis man først er blevet dement, ligger i koma eller lign.
Alt afhængigt af hvad det er for en slags fuldmagt der skal udstedes, skal personen der udvælges som fuldmægtig passe til opgaven. Altså hvis det blot er en fuldmagt til at hente en pakke på posthuset eller lignende, er det knapt så relevant hvem der vælges, som hvis det er en fuldmagt til at varetage alle fuldmagtsgivers økonomiske forhold. Vælg derfor altid en person du har tillid til.
Inden man opretter en fuldmagt er det vigtigt at sætte sig ind i hvilken type af fuldmagt der er behov for. Er det en fuldmagt til at fuldmagtshaver kan hente al post for dig på posthuset eller er det en fuldmagt, hvor 1 person, på arvingernes vegne, skal repræsentere de øvrige arvinger i forbindelse med et skifte.
Fuldmagt: Gives i bestemt situation, enten som engangsfuldmagt, f.eks. at hente én pakke på posthuset eller til bestemte situationer generelt, f.eks. hver gang der skal hentes post på posthuset.
Generalfuldmagt: Gives til en bestemt person, som f.eks. skal varetage alle personlige og/eller økonomiske forhold, selvom man ikke selv er ude af stand til dette, f.eks. hvis man skal på en længere ferie eller på et længerevarende hospitalsophold.
Fremtidsfuldmagt: Gives til en eller flere personer, som man ønske skal varetage ens personlige og/eller økonomiske forhold og eventuelle virksomhedsmæssige forhold i fremtiden, såfremt man måtte blive dement, lægge i koma eller lignende.
Stillingsfuldmagt: Typisk et dokument der oprettes i forbindelse med et ansættelsesforhold, hvor en ansat skal kunne agere som fuldmægtig på virksomhedens vegne.
Skiftefuldmagt: Hvis en enkelt arving skal repræsentere de øvrige arvinger i forbindelse med et skifte, skal der oprettes en skiftefuldmagt. Typisk gives denne til en advokat eller lignende, som hjælper afdødes efterladte.
Bankfuldmagt: Hvis man f.eks. er enlig, vil det altid være en god idé at have en bankfuldmagt, da den fuldmægtige i så fald kan tiltræde, såfremt du har brug for det i en periode, f.eks. ved indlæggelse, ferie eller lignende. Oftest kan dette dokument indhentes i egen bank.
En regulær fuldmagt, altså ikke en fremtidsfuldmagt, træder typisk i kraft, når den er underskrevet af fuldmagtsgiver. Det skal dog understreges, at fuldmagtsgiver ikke fratages retten til at varetage sine egne opgaver. Fuldmagten er en slags “tillæg”.
